HAVETS DAG

søndag den 27. oktober kl. 12 – 13.30 (sidste søndag i oktober)

arrangementet blev afholdt bag Boderne ved åen.

 

Sidste år arrangerede GO “Hold-vejret-aktion”, men vi synes ikke, det kun skulle være det ene år, der blev skabt opmærksom om problemet med vores søer, åer og have. Det har aldrig stået så skidt til som i år – og det har vi nu sagt flere år i træk.

Derfor tænker vi at gøre Havets Dag til en tradition den sidste lørdag i oktober.

 

Arrangementet startede med en fællessang “Træk en gammel sweater på”, akkompagneret af musiker Bent Kværndrup på guitar.  (ses i midten). Bent havde desuden stillet mikrofoner, højtalere og øvrigt grej til rådighed. Trods styrtende regn ved starten af arrangementet, var der alligevel mødt ca. 50 personer op – tak til jer, der trodsede vejret og kom!!

Herefter gik vi over til de politiske taler, hvoraf nogle af indlæggene er blevet tilsendt os, så de kan læses her.

Miljøminister Magnus Heunicke var så venlig at kigge forbi og stod for det første indlæg. Magnus henholdt sig til den grønne trepart, hvor der for tiden forhandles om, hvordan den skal udmøntes. Magnus påpegede, at vandmiljøet er vores største problem, og der skal gøres noget nu. Han talte også om de lokale steder, hvor der skulle skæres meget og lidt i gødningsforbruget for at få rent vand igen.

 Miljøminister Magnus Heunicke.

 

Herefter kom Rune Kristensen (K) formand for miljø-, klima- og friluftturismerådet i Næstved.     

Vi har fået tilsendt Rune Kristensens tale, så den bringes her:

Tak for invitationen til at sige et par ord her ved Havets Dag.
Faktisk var det lige her ved den fritlagte Suså, at jeg holdt min første grundlovstale i Næstved – det er 11 år siden.
Havet er noget som bogstaveligt står os alle nær.
Intet sted i landet er der mere end 50 kilometer til kysten.  Og ikke mange andre lande er som Danmark – med de mange øer og fjorde – vævet så tæt sammen med havet.
Havet nævnes i mange sange – især sømandsviser, men det er ikke den muntre tone, jeg vil slå an.
Vi synger ”hvor smiler fager den danske kyst” og ”blæsten går frisk over Limfjordens vande”, men også at ”det sortner over Storebælt”.
Og det sidste er måske mere passende, for den lidt dystre situation vores hav er i.
På trods af alt, hvad der vedtaget af vandmiljøplaner siden 80´erne, har vi igen i år haft det værste iltsvind nogensinde. Det er frustrerende og beskæmmende.

Hvad kan Næstved Kommune så gøre?
Det er et emne vi ofte drøfter i kommunens Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalg (Mundret), som jeg er formand for.
For selv om kommunerne ikke er myndighed i forhold til havet, har vi en række håndtag, der på den ene eller anden måde påvirker havet.

Det handler om spildevand, udledning af næringsstoffer og et rigt fiskeliv.
Næstved Kommune er langt fremme med både kloakering og spildevandsrensning i det åbne land.
Det er med til at reducere mængden af forurenende stoffer, der når vores kystnære farvande.
Når spildevand renses effektivt, fjernes organisk stof, fosfor og kvælstof, som belaster vandmiljøet.
Men vi har stadig alt for mange overløb af urenset spildevand.
Det samlede bidrag fra overløb er begrænset, MEN skal længere ned. Derfor arbejder vi også på at opgradere kloaksystemer, adskille regnvand fra spildevand og etablere forsinkelsesbassiner.
Også det vand som kommer fra marker og dræn kan ”renses” bedre. Med etablering af kvælstof-vådområder, lavbundsprojekter og vandløbsrestaureringer kan vi reducere udledningen af næringsstoffer.
Det er vi ret gode til i Næstved.
Så gode, at staten har betalt os for også at hjælpe nogen af de andre kommuner på Sydsjælland og Lolland-Falster med dette.
På nuværende tidspunkt er vores medarbejdere på området i gang med over 20 forskellige projekter, der vil reducere kvælstofudledningen til havmiljøet.
Men havet skal ikke bare være rent – det skal også være et levende hav.
I forbindelse med vores løbende vandløbsrestaureringer og fjernelse af spærringer i vandløb, arbejder vi løbende for at styrke fiskebestandene i vores kystnære farvande.
Dette sker gennem forbedring af gydeforholdene for bl.a. havørreder.
Senest er Næstved Kommune også med i et projekt der skal redde de truede bestande af brakvands-aborrer og brakvands-gedder både i Karrebæk- og Dybsø-Fjorde og i Præstø Fjord.
Endelig er et rent og levende hav også et oplevelsesrigt hav.
Det er med til at fremme turisme og et aktivt friluftsliv med bl.a. dykning og fiskeri.
Det må aldrig blive hovedargumentet for et rent hav, men det er da en sidegevinst, som vi meget gerne tager med.
Tak for ordet – og tak til Grøn Omstilling – Agenda 21 og Klimarådet i Næstved for initiativet.

Herefter talte Jette Buhl (SF). “Der sker sker for lidt, og det går for langsomt”, var Jettes vurdering af den grønne trepart. Hun fortsatte:” Det er gylle, der slår havet ihjel. Og det nytter ikke noget, hvis mindre landbrugsjord i Danmark betyder, at der skal importeres soja fra områder i Sydamerika, som af den grund ryddes for regnskov”, sagde Jette Buhl bl.a. Desværre har vi ikke fået tilsendt Jettes tale.

Næste taler var Per Sørgensen (S). Hans tale bringer vi her:

Tak for invitationen til at komme her i dag
Det er med blandede følelser, at jeg står her i dag, for der er både godt og dårligt nyt.

Starter vi med det dårlige, kan vi i dag konstatere ifølge medierne og Århus Universitet, at vi i år har haft det værste iltsvind i 22 år. Rent lokalt er der i Smålandshavet ud for Glænø, Bisserup og Klinteby i september konstateret et “rødt” område – altså et område med under 2 milligram ilt pr. Liter. Det betyder at fiskene enten er døde eller flygtet ud ad området – hvis de altså har kunne finde vej ud. De dyr, som ikke kan flytte sig så hurtigt er døde. Det drejer sig om muslinger, snegle, børsteorm, sandorm, krabber og en hel masse andre, som jeg ikke kender navnene på, – og som udgør fødegrundlaget for bl.a. torsk og fladfisk.
Vi gamle, kan jo huske langt tilbage. – Til den tid, hvor man hver søndag på molen i Karrebæksminde kunne se lystfiskere fiske efter torsk og skrubber, – og hvor pottemageren på Enø kunne have en lille forretning med at sælge sandorm til lystfiskerne. Dengang kunne man også fange ålekvabber og masser af ulke, – og se torskene jagte i overfladen om aftenen for enden af molen der, hvor nu Søfronten ligger. – Ålekvabberne er helt væk. Ulkene er der måske stadig? Men torsk og fladfisk er i realiteten væk.

Men der er lys for enden af tunnelen, – selvom lyset ser ud til at være langt væk. En række organisationer med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i spidsen er blevet enige om, at der skal rejses skov på et område på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm tilsammen, og der skal udtages140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer.
De områder tages altså ud af landbrugsdrift og omdannes til skov og/eller naturområder for at undgå udvaskning af kvælstof, – som er hovedårsagen til iltsvind. Det vil rent lokalt dreje sig fx om områder langs Saltø å, Fladsåen – og Susåen – med i alt over 400 kilometer vandløb. Ud gennem Karrebæk og Dybsø Fjord løber vand fra Slagelse, Sorø, Holbæk, Ringsted, Faxe, Vordingborg og selvfølgelig Næstved Kommune.

Aftalen om Den grønne Trepart skal så nu udmøntes i konkret lovgivning, og det forhandler flere af folketingets partier og regeringen nu om. Når lovgivningen så er vedtaget, – skal den føres ud i livet, – og landbrugsjorden udtages. – Og som man siger. ”Ting ta’r tid” – og imens løber der fortsat kvælstof ud i havet.

Der ud over genbesøges nu Landbrugsaftalen fra 2021, – og her lægger partierne nu arm om, hvilken model man skal følge . Skal man reducere udledningerne med 14.100 ton kvælstof om året, eller vil man nøjes med 12.900? De 14.100 tons er baseret på de nyeste målinger og beregninger, – og de 12.900 er baseret på gamle tal.

Jeg mener selvfølgelig, at man skal basere sine beslutninger på den nyeste viden, som man har.

Men hvilken viden har vi? Det stiller Statsrevisorernes nyeste beretning et stort spørgsmålstegn ved.

I skarpe vendinger har Statsrevisorerne kritiseret Fødevareministeriet og Miljøministeriet for mangelfuld kontrol med landmændenes udledning af kvælstof, som er den primære årsag til iltsvind i havet.
I beretningen kan man bl.a. læse: ”Landbrugsstyrelsen har med kontrol af 3,7 % af landbrugerne fundet overforbrug af kvælstof på 243-370 ton om året i perioden 2019-2022.” – og videre at ”ministeriets kontrol hvert år viser, at over halvdelen af de kontrollerede landbrugere ikke sår efterafgrøder i det omfang, der er aftalt” – og endelig: ”I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021.”

Det du’r simpelthen ikke, – hverken, – at der kan rejses tvivl om, hvor meget kvælstof, der udledes, – og det samtidig kan konstateres, at aftalerne ikke overholdes.

Der ud over arbejdes der fra bl.a. Landbrug & Fødevarer på, at EU’s regel om 4% brak skal udfases. Alle de andre EU-lande er gået væk fra reglen, men den danske regering har fastholdt den. – Og godt for det. – For det betyder, at der – alt andet lige – udledes 4% mindre kvælstof fra landbrugsarealerne til vores vandmiljø. Fjernes reglen, betyder det et tilskud til vores vandmiljø på 4% kvælstof, som vil betyde yderligere iltsvind.

Det har vi ikke brug for!!

Tak for ordet..      

 

Talerrækken sluttede med Charlotte Roests (S) indlæg, som hun meget forfriskende havde udfærdiget som en poetisk krabask på vers:

Åen, åh, Susåen.

Åh, du smukke Suså, Sjællands fine og længste å.
Suså, du snor dig så stille og klar – gennem marker, by og skov, og historisk ynglende par.
Fugle, der kvidrer, og fiskene springer, forbi, hvor endnu en kvinde – fik ring på sin finger.

Rislende bække, som elskende par, kvinde og mand.
Forbundet – med fortiden, naturen og hinanden – som bølger i vand.
83 kilometer – samstemmigt i kor – vandet der sitrer – langt ud til Karrebæk Fjord.
Til Smålandshavet, så fortryllende idyllisk .
Men, mennesket er desværre så dræbende kynisk.

Havet, elskede nabo og gode ven – du har givet – og taget imod – igen og igen.
Landbruget, gift, sprøjtemidler og P-FAS.  Du er menneskets blå losseplads.
Konserveringsmidler, p-piller og klorin – ud i et super – nemt og blindt – latrin
Havet får bank og klø. En økologisk naturkatastrofe er nu hændt – vores havmiljø.

Ild, luft og vand – tidens tand – sultne hænder – jorden brænder
Vandet stiger, stormene slår. Kyster ædes. Huse vædes.
Hedeslag, folkeslag – ……. og Hammerslag i fjernsynet. Gardiner trukket for.
Mennesker flygter. Vi dem frygter. Blæsten hiver og flår. Mon verden består?

Parisaftalen – ingen stat gør, som lovet. Aftalen var blot falden på halen.
Komedie, skuespil og dilettantteater – Stadig er kloden fyldt med Ftalater!
Kære politikere, verdens ledere, landets ministre. Særligt, kære alle kritikere.
Hvorfor gør I ikke noget – det vi har lovet ?

Verden forfaldt. Fordi penge kan købe alt.
Fordi magten er til falds, særligt med kniven for hals.
Politikere skal jo genvælges. Det er jo derfor, ideologier, … sælges.
Fordi folket skælder ud og giver blodtud – på stemmesedlens kryds pr. postbud.
Fordi folket bestemmer, og stemmer klimaet – langt væk og ud!

Fordi hverdagen – den elsker de fleste. Hverdagen, det er da det bedste. Hverdagen  er sagen! Ikke høre, ikke se. Forandring skal der ske.
Men, nej, forandring er jo aldrig dejligt –  Kommer altid så ubelejligt.
Nu siger jeg bare:
Hvad vi gjorde forkert i går, det kan vi jo godt ændre i dag. Til en bedre verden om et år!

Helt ærligt, hånden på hjertet – her i samtiden, så frygter jeg fremtiden.                                                        At vores børn … helt mister …. tilliden.
Kloden skal hjælpes på vej – Men det kan kloden – altså kun ……. af …. DIG!

 

 

 

FOR BØRN: Børnene kunne medbringe og indlevere en tegning om emnet Havets dag – et kyndigt panel ville have udpeget en vinder, hvis tegning skulle blive næste års plakat på dagen. Desværre var der ikke ret mange børn – og slet ingen tegninger.

Til slut var der gratis Fish & Chips – sponsoreret af Hans Marius og hans kone, JP fisk, som stillede op med sin fiskebil. Det smagte aldeles fremragende – Stor tak for dette indslag!!

 

Tak til alle, der deltog!

 

 

———————————————————————————————–

Den Grønne Trepartsaftale
  

den 24. oktober 2024 kl. 19-21 på Næstved bibliotek havde vi inviteret
Vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, Sebastian Jonshøj, hvor han udlagde teksten i et DN-perspektiv, og angav muligheder og udfordringer ved det forestående, monumentale puslespil. Der synes på nogle (mange) punkter at være langt igen. Sebastian gjorde det godt og veloplagt ifølge med en god og indsigtsgivende powerpoint.

Hvis nogle af jer, der deltog, gerne vil have Sebastians slides, så kan man henvende sig til jette.abraham@gmail.com    Så vil I få Sebastian Johnshøjs powerpoint tilsendt.

Hvordan kan aftalen i Den Grønne Trepart bidrage til at løse de store, grønne samfundsudfordringer?

 

Til historisk store udfordringer behøves historiske løsninger. Det handler om intet mindre end fremtidens arealanvendelse i Danmark. Hvordan skal vi i fællesskab tilrettelægge vores aktiviteter, således at vi bremser klimaforandringerne, genopretter vores forarmede økosystemer til lands og til vands, sikrer vores rene drikkevand og skaber et reelt bæredygtigt landbrug? Med andre ord, hvordan opnår vi en holdbar sameksistens med naturen – vores livsgrundlag – og den mangfoldighed af andre arter, der også har krav på leverum?

 

 

11. september tilbød vi foredraget ”Fra foder til føde” – en fælles vision for et bæredygtigt dansk landbrug.

 

Niklas Sjøbeck Jørgensen Seniorrådgiver, Fødevarer og Bioressourcer fra Rådet for Grøn Omstilling fortalte om den visionsrapport, de har været med til at udarbejde. Det var et meget inspirerende foredrag, som gav ophav til en livlig debat.

 

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse og Plantebranchen udgivet visionsrapporten ’Fra Foder til Føde’ med 18 forslag til at reducere drivhusgasudledninger fra dansk landbrug.
I 2030 skal vi i Danmark have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 % sammenlignet med 1990. Landbruget står for en stor del af de danske drivhusgasudledninger – næsten en tredjedel. Størstedelen af landbrugets drivhusgasudledninger stammer direkte fra produktionen af husdyr eller indirekte fra produktionen af foder til husdyr. Derudover er husdyrproduktionen medvirkende til flere andre miljøproblemer som udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, luftforurening med ammoniak, forurening med pesticider og tilbagegangen i biodiversiteten.

 

Nicklas havde en powerpoint med, som man godt kunne være interesseret i. Det var meningen, biblioteket skulle videreformidle denne, da tilmeldingen skete via deres hjemmeside.

Desværre er tilmeldingerne forsvundet i forbindelse med omlægning af bibliotekets hjemmeside. Er man interesseret i Nicklas powerpoint, kan man sende en mail til jette.abraham@gmail.com      –   så vil den blive tilsendt jer.

 

 

 

 

Besøg på
Kjeld Hansens gård

 

Ved foredraget med miljøjournalist Kjeld Hansen den 15.11.2023 fik vi en invitation til et besøg på Kjeld Hansens gård på Stevns.

 

Den invitation indløste vi fredag den 24. maj, hvor 25 medlemmer drog til Stevns, hvor Kjeld Hansen bor. Her fik vi en rundvisning på gården, som drives økologisk, hvilket han har gjort gennem mere end 25 år. En del har han gennem tiden tilplantet med forskellige træsorter, ligesom et stort areal er udlagt som eng – alt dette for at øge biodiversiteten – og det hjælper! En bæk, som var blevet rettet ud, blev omlagt til en mere naturlig snoet bæk, hvilket også har øget netop biodiversiteten i vandet.

Vi fik flere hyggelige anekdoter og historier gennem tiderne på vores markvandring rundt på matriklen, og vi sluttede af med kaffe og kage i Kjeld Hansen hyggelige have – hvor der i dagens anledning også blev tændt bål.

  

  

________________________________________________________________________

En aften om Andelsgaarde

 

onsdag den 15. maj 2024 kl. 19-21 på Næstved bibliotek.

Foreningens direktør Jakob Westergaard Madsen fortalte om Andelsgaarde, en forening der giver unge landmænd en chance for at dyrke jorden økologisk, øge biodiversiteten og samtidig leve af det. I øjeblikket er 6 gårde inde under dette koncept. Selvom det hedder Andelsgårde, er det ikke en andelsforening, der udbetaler udbytte, men nærmere en slags støtteforening, der stille og roligt uden optagelse af lån vokser sig større og større. Der er i øjeblikket ca. 3000 medlemmer.

Landbruget er i krise – og det samme er klimaet og biodiversiteten. Så det er nu, vi skal handle og sammen sikre vores børn en bæredygtig fremtid.  Forpagterne på Andelsgaardes gårde, som er nøje udvalgte til jobbet, genopbygger jorden, giver naturen plads og understøtter et grønt generationsskifte i landbruget.

Alle kan blive medlemmer ved at gå ind på deres hjemmeside og tilmelde sig andelsgaarde.dk . Man betaler 150 kr. pr. måned, og man kan deltage i de aktiviteter, der udbydes. Dette kan man også se på deres hjemmeside. F.eks. afholdes der “Farmers Market” fredag den 31. maj i Demokrati Garage i København nv på Rentemestervej, hvor alle medlemmer er velkomne. Her kan man købe de økologiske grøntsager, der er dyrket på de 6 gårde og købe sig et måltid mad og/eller en kop kaffe.

 

________________________________________________________________________

 

 

 

ONSDAG DEN 17. APRIL 2024 kl. 19-21

på Næstved bibliotek.

 

 

GENERALFORSAMLING I GRØN OMSTILLING/AGENDA 21/KLIMARÅDET I NÆSTVED.

MANDAG DEN 18. MARTS 2024 KL. 19-21 PÅ BIBLIOTEKET.

Inden generalforsamlingen gik i gang holdt Jakob Jespersen et oplæg om:

Klimakrisen = demokratikrise

Jakob Jespersen er formand for Levende Demokrati Næstved og tidligere formand for Grøn Omstilling. Han skriver følgende om sit oplæg:

“Vores demokrati har svigtet fremtidige generationer, livet på Jorden og verdens fattige. Det har svigtet i forhold til klima, biodiversitet, fremmedstoffer osv. Derfor skal det revideres og opgraderes. Det er jo også lavet i 1848, da verden så helt anderledes ud.

Vi har brug for et ”Livsdemokrati” som er både grønt, fremsynet og retfærdigt. Et favnende demokrati hvor både fremtidige generationer og Naturen har politisk magt.  Men hvordan vil det virke?”

Jakob har 5 forslag til demokratiske strukturer, som måske vil kunne hjælpe os. Et af forslagene er et andetkammer på 180 medlemmer med repræsentanter for fremtiden, verden og livet på Jorden, et ikke-hierarkisk globalt netværksstyre og et folkeligt, demokratisk verdensparlament. Et interessant syn på, hvordan verden kunne komme i balance igen med særligt henblik på naturen og biodiversiteten.

I løbet af foråret 2024 udkommer Jakob Jespersens bog: ”Livsdemokratiet – en stemme til fremtiden, verden og livet på Jorden”.

 

  

Herefter blev generalforsamlingen 2024 afholdt ifølge vedtægterne:

Generalforsamling § 6.

Generalforsamlingen er Grøn Omstilling – Agenda 21 & Klimarådet i Næstveds øverste myndighed og afholdes hvert år inden udgangen af første kvartal. Generalforsamlingen indvarsles skriftligt med 3 ugers varsel digitalt til medlemmerne. Generalforsamlingen vælger bestyrelsens syv bestyrelsesmedlemmer, to suppleanter, revisor og revisorsuppleant. Medlemmerne vælges for 2 år ad gangen. I ulige år er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg, i lige år er 4 bestyrelsesmedlemmer på valg. Genvalg kan modtages. Suppleanter og revisor vælges for ét år.
Generalforsamlingen indkaldes med som minimum følgende dagsorden:
a) Valg af dirigent og valg af referent
b) Godkendelse af dagsorden og indvarsling
c) Formandens beretning
d) Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab
e) Indkomne forslag
f) Valg af bestyrelse
g) Valg af suppleanter
h) Valg af revisor og revisorsuppleant
i) Eventuelt

 

 

_____________________________________________________________________

 

Foredrag med Bent Mariager – stifter af “Grønne nabofællesskaber”

onsdag den 7. februar 2024 kl. 19-21 på biblioteket.

Grønne nabofællesskaber er en organisation, som på nuværende tidspunkt tæller over 15.000 borgere. De skriver følgende:

“Vi ønsker at skabe handling. Derfor går vi sammen i lokale fællesskaber og arbejder for den grønne omstilling og et mere bæredygtigt liv. Grønne Nabofællesskaber er for alle os, der ikke længere har tålmodighed til at vente på, at andre handler på den grønne omstilling. Fællesskaber, hvor vi sammen lokalt med ligestillede kan gøre en konkret forskel, hvor vi bor og færdes. Vi er et borgerinitiativ med selvorganiserende grupper, der selv sætter dagsordenen og vælger, hvordan vi vil handle. Samtidig er vi en del af et inspirerende netværk med lokale fællesskaber i hele landet”.

Man kan læse mere på Grønne Nabofællesskaber på deres hjemmeside:

www.klimahandledag.dk/groennenabofaellesskaber

Efter et inspirerende foredrag af Bent Mariager, kom der gang i debatten omkring bordene. Det er spændende, om der opstår nogle selvorganiserede grupper i Næstved, så vores kommune også kommer på kortet hos Grønne Nabofællesskaber. (Og man behøver altså ikke at være naboer for at danne en gruppe 🙂

 

________________________________________________________________________

 

 

Hanne Gundersens foredrag om ”Regenerativt landbrug”
på Næstved bibliotek onsdag den 17.1.2024

 

Hanne Gundersens foredrag om regenerativt jordbrug leverede en overbevisende og engageret præsentation. Som agronom, planteavler og dygtig formidler formåede hun at gøre komplekse kemiske forklaringer forståelige og interessante. Hendes levende fremstilling af principperne bag regenerativt jordbrug skabte en forståelse for, hvordan denne tilgang kan revolutionere jordbrugspraksis.

Foredraget var ikke kun teoretisk, men også beriget med praktiske forslag, hvilket gjorde det meget anvendeligt for tilhørerne. Hanne Gundersen præsenterede regenerativt jordbrug som et forholdsvis nyt koncept, hvor der stadig pågår aktiv forskning. Dette tilføjede en aktuel og dynamisk dimension til foredraget, hvilket gjorde det relevant for landmænd, haveejere, forskere og alle med interesse for bæredygtig jordbrugspraksis. Hendes entusiasme og ekspertise gjorde foredraget både informativt og inspirerende.

  

  

  

 

 

 

 

 

 

 

Indbydelse til onsdag den 6. december 2023 kl. 18.

Program:

Kl. 18: indvielse af ”Fællesskabet” med tapas og lidt at drikke

Ved åbningen af “Fællesskabet” holdt Charlotte Roest indvielsestalen, hvor hun pointerede vigtigheden af biodiversitet og bæredygtighed. Vi skal og kan alle gøre noget. Herefter klippede hun den grønne snor over. Der var dejligt mange, der var mødt op, og til dem var der tapas og bobler inden foredraget med Sebastian Mernild.

Hvad er Fællesskabet?????

En del af bestyrelsen i GO har igennem hele året deltaget i bibliotekets workshops om Verdensmålene. Arbejdet er støttet af Veluxfonden.

”Fællesskabet” er verdensmålgruppens oprettelse af et skab til frøbytning. Man kan tage, man kan lægge – der er fra start frø fra mange slags planter til direkte udsåning: haveplanter, spiselige planter, vild-med-vilje blandinger mv., og vi håber, man vil benytte sig af tilbuddet.

”Fællesskabet” bliver placeret nedenfor trappen til biblioteket.

 

Kl. 19: Foredrag med klimaforsker Sebastian Mernild

FNs klimapanel, IPCC, er kommet med en ny klimarapport, som igen beskriver, hvor galt det står til med klimaet. Hvad står der i rapporten, og hvad kan vi bruge den til? Klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på IPCCs sjette rapport, gav sin vurdering, og det ser ikke godt ud.

Der var fuldt hus til foredraget. Sebastian Mernild guidede os gennem et hav af grafer, kurver og billeder, der var så tæt pakket med forsøgsresultater og deres afkodning, at det ikke er muligt at give et kort referat.

Sebastian Mernilds konklusion er, at vi ikke kan nå at standse opvarmningen af kloden med 1,5 grader C – OG hvis vi skal holde os under 2 graders stigning, skal vi virkelig se at komme i gang – både som samfund, verden – men også som enkeltperson, familie, husstand. Der er ikke plads til at fortsætte med at leve, som vi hidtil har gjort. Vi skal skrue ned for nyindkøb, ligesom vi skal tage madspild og affald mere alvorligt. Det skal gå hurtigere – tiden er en meget vigtig faktor.

Såfremt man ønsker Sebastian Mernilds powerpoint, vist den 6.12., kan man skrive til jette.abraham@gmail.com    –   så bliver den tilsendt

Sebastian Mernilds danske udgivelser:

2019: Podcast på DR: “Manden på gletsjeren”, 5 episoder.

2021: “Da kulden forsvandt” (reportage) Robert Zola Christensen & Sebastian H. Mernild.

2023 “Isbogen” (essay) Victor Boy Lindholm & Sebastian H. Mernild

 

_______________________________________________________________________

 

Kjeld Hansen, miljøjournalist og samfundsdebattør var den 15.11.23 foredragsholder i GO regi på Næstved bibliotek. Der var stor tilslutning til arrangementet, og det var grelle faktuelle ting, der blev disket op med.

Kjeld Hansen har udgivet bl.a. “Det tabte land” (2008), , “Det store svigt” (2017) og “Farvel til dansk landbrug” (2020). “Den tavse klode” af Dave Goulson har Kjeld Nielsen oversat og bearbejdet(2023).

Det var sidstnævnte udgivelse “Den tavse klode” med underskriften “Sådan forhindrer vi insekternes undergang”, som Kjeld Hansen tog udgangspunkt i.

Et par highlights fra foredraget:

-Det er først og fremmest pladsmangel og pesticider, der udrydder insekterne. Vi kan ikke undvære disse insekter som bestøvere – så er der mange frugter og grønsager, vi ikke kan dyrke.

-I 1933 blev Kanslergadeforliget indgået med Thorvald Stauning i spidsen. “Den dag beslutter man at ødelægge dansk natur”, fremfører KH – Den dag blev der indført landbrugsstøtte, der gjorde, at man nu kunne få betalt 50% af udgifterne, når man drænede en eng eller anden uopdyrkelig jord, rettede et vandløb ud eller nedlagde en gammel mergelgrav på marken. Siden har landbrugsstøtten eksisteret, og siden er den blevet udnyttet til det sidste.

-Insektnedgangen er voldsom – (tænk på bilruderne efter en køretur for bare 20 år siden). Vi har haft en insekttilbagegang på 80% de sidste 22 år. Insekterne dræbes af pesticider, hvilket medfører, at der heller ikke er mange fugle, som er næste led i fødekæden. Også i vandløbene dræbes insekterne et par gange om året, når der sprøjtes med pesticider. Ved regn skylles de i vandløbene. Miljøstyrelsen ved det egentlig godt – det med at insekterne dør i vandløbene – men som de siger: “De er så gode til at regenerere”…….

-Pesticiderne får vi i kroppen, når vi spiser, så vores tis er fyldt med pesticider. Når moren ammer barnet, er mælken fyldt med pesticider. Den eneste måde at undgå det på, er ved at købe økologisk. Konventionelt dyrkede kartofler sprøjtes 18 gange fra de lægges, til de høstes. Og så er danske mænds sædkvalitet den ringeste i verden!

-Det er kun en meget lille del af Danmarks befolkning – ca. 2%- der ejer dansk landbrug. De bestyrer 61% af vores landareal – “Så skal der dyrkes anderledes”, mener Kjeld Hansen.

Udover alle de meget veldokumenterede data og kurver, vi blev introduceret for, krydrede Kjeld Hansen sit foredrag med anekdoter og insiderhistorier, og han konkluderede, at miljøstyrelsen “er langt ude i tovene”.

Kjeld Hansen har en hjemmeside: gylle.dk

        

 

______________________________________________________________________

 

GO arrangerede “DANMARK HOLDER VEJRET”
den 27.11.2023 kl. 11.30-12 i Næstved.

 

Arrangementet var en del af en landsdækkende aktion. Der var god opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening, Sportsfiskerforeningen Fladså, Sejlklubben, Sportsdykkerne og Næstved Marineforening.

Vi havde inviteret Miljøminister Magnus Heunicke, som takkede ja til at holde en tale ved arrangementet. Ligeledes havde vi fået tilsagn fra byrådsmedlem Per Sørensen om at sige et par ord.

Der var fin pressedækning af arrangementet fra Sjællandske og TV2 øst.

Aktionen var arrangeret for at bringe fokus på vores søer, åer og havene, som i år har lidt af meget store iltsvindsområder –  de største og værste i 20 år.

Magnus Heunicke erkendte i sin tale, der var sket alt for lidt de sidste 30 år. “Vi skal mindske udledningerne fra landbruget og udtage lavbundsjorde, og det skal være med speederen i bund”. Magnus Heunicke lovede handling, og han forsikrede, han ville tage alle midler i brug for at forbedre tingenes tilstand. (Vi må så håbe, han har magt, som han har agt!).

Per Sørensen udtrykte ligeledes stor bekymring for vore vandes tilstand – de er ikke i den forfatning, som han oplevede som barn, og han udtrykte bekymring for, at vores børn og børnebørn ikke skal komme til at opleve liv i søer, åer og havene igen. Han opfordrede på det kraftigste til handling nu.

Tak for opbakningen til jer, der deltog. Det er en alvorlig sag.

Bestyrelsesmedlem Gitte Friis byder velkommen

Miljøminister Magnus Heunicke

 

Byrådsmedlem Per Sørensen

  

Tak for opbakningen til jer, der havde tid, lyst og lejlighed til at deltage 🙂

 

_______________________________________________________________

 

Klimamødet i Middelfart

GO arrangerede lørdag den 2.9.2023 tur til klimamødet i Middelfart. Bestyrelsen foretog evaluering ved bestyrelsesmødet den 18.9.

Der var 12 tilmeldte, hvoraf 2 meldte fra og 2 udeblev, dvs 8 deltagere. Transporten skete via en lejet bil og en privat bil. Alle deltagere var meget tilfredse med arrangementet. Alle i bestyrelsen var dog enige om, at det er for mange penge at bruge på for få mennesker. Derfor dropper vi turen til næste år.

    

   

 

________________________________________________________________________

Foreningernes dag i Rådmandshaven

GO deltog lørdag den 2.9.2023 i Foreningernes dag i Rådmandshaven. Bestyrelsen foretog evaluering af deltagelsen på bestyrelsesmødet den 18.9.

Det var en positiv oplevelse. For første gang havde GO sin “underafdeling” Repaircaféen med. Det var en stor succes, og den tog faktisk al opmærksomheden. 22 ting blev indbragt, og ud af dem blev 16 lavet (73%).

Næste år vil vi igen deltage, og her vil vi sætte mere fokus på GO, bl.a. ved at afsætte fast bemanding i den afdeling.

 

____________________________________________________________________

 

GO er en del af bedømmelsesudvalget for Næstved kommunes Grønne pris. Den uddeles hvert år til en organisation, forening, klub, virksomhed eller person, som gør noget særligt for at styrke respekten for både natur, miljø, klima og friluftsliv.

Der indhentes bud på kandidater til prisen i maj og juni måned.

Mødet er afholdt – der var indstillet 4 kandidater, som udvalget ikke mente, hørte til i kategorien, der kan få tildelt den grønne pris. En enkelt kandidat var i forvejen blevet sponsoreret af Næstveds kommune under projektets tilblivelse.

Skulle der dukke et oplagt emne op, vil prisen blive genoptaget.

 

 

---

Foredragsholder: Niels Kærgård, nationaløkonom, jordbrugsøkonom, professor emeritus, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi og tidligere overvismand.

 

Titel: Dansk landbrugs fortid, nutid og fremtid

---

 

Om foredraget – et kort resumé:

Det gik godt for dansk landbrug fra 1830-1870. Det var kornsalgsperioden, hvor Danmark eksporterede masser af korn til en god pris til England. Men på grund af de bedre transportmuligheder kom USA, Rusland og Ukraine ind i billedet. Priserne faldt, og man måtte lægge om 1880-1914. Det blev en succesfuld omstilling til smør, æg og bacon. Andelsbevægelsen opstod – mejerier og slagterier – I denne periode blev også mange højskoler og landbrugsskoler anlagt.

Udviklingen af antal landbrug er gået voldsomt tilbage.
i 1946 var der 208.700 gårde eller små brug. Gennemsnitsstørrelsen var 15,3 ha.
i 2020 var der 33.148 gårde. Gennemsnitsstørrelsen var 79 ha – Heraf er det knap 8.000, der er heltidsbedrifter – de resterende 25.000 er fritidsbedrifter med f.eks. heste.

Også bedrifterne har ændret produktionsindhold. I 1970 havde 68% både kvæg og svin. I 2020 var det faldet til 2%.
I 1940 var der 300.000 medhjælpere beskæftiget i landbruget. I 2020 var det tal faldet til 8.000 – mange af dem udlændinge. Store og effektive maskiner har overflødiggjort arbejdskraften, men også valg afgrøder spiller ind. Man har i dag droppet de arbejdskrævende afgrøder som foderroer og dyrker nu majs i stedet. En anden strukturudviklingsårsag er de høje lønninger – kapital er billigere end arbejdskraft.
I 1920 var 37% af Danmarks arbejdsstyrke beskæftiget ved landbruget. I 2020 er det tal faldet til 2%.

Niels Kærgårds konklusion er, at landbruget i dag er et lille erhverv – ikke ubetydeligt – men vi kunne godt undvære det økonomisk set. Landbruget er meget centralt i landskabet. 60% er landbrugsjord, 13% er skov. Her skal man så omlægge – spørgsmålet er hvordan og til hvad. (Her fortæller Niels Kærgård om sin datter, der er biolog, og som belærer ham om en høj biodiversitets betydning).
Der bruges pesticider, for at holde biodiversiteten på markerne nede. Desuden gøres brug af pesticider sædskifte overflødig. (Her fortalte Niels Kærgård om “gule harer” – harer, der var gule, når de blev flåede, og som jægere talte meget om. Pesticiderne var gule.)

Lidt faktaoplysninger:
Hvor ressourcekrævende er det at producere kød, hvor meget areal kræver det?
oksekød 8.173 m2, svin 2500 m2, grønsager 1314 m2, kartofler 274 m2.
Over 85% af svineproduktionen i Danmark går ud af landet som smågrise til opfedning og slagtning i udlandet.
Brugene er i dag blevet for store til selveje.

Vil man læse mere om emnet kan man finde Niels Kærgårds afskedsforelæsning i tidsskriftet Samfundsøkonomen 2017, nr 4, side 4-9. (Findes gratis på nettet).

Efter foredraget var der en livlig spørgelyst. En fin aften.
Tak for kaffe til Andreas 🙂

 

_______________________________________________________________________

 

 

 

AFFALDSKONKURRENCE FOR BØRN PÅ BIBLIOTEKET 24.-25.- APRIL 2023

I samarbejde med biblioteket omkring VERDENSMÅLENE, arrangeredes der en lille affaldskonkurrence, hvor børn kunne afprøve deres viden om affaldssortering.
mandag den 24.4.2023 mellem kl. 11 og 13 og tirsdag den 25.4.2023 mellem kl. 14 og 16.

Det var kvikke børn, der kiggede forbi. De er nu Skraldehelte. Man kan kende dem på deres batch 🙂

________________________________________________________________________

 

 

Den 20.3.23 havde Grøn Omstilling i samarbejde med Praktisk Økologi og biblioteket arrangeret foredrag med Aiah Noack, leder af Naturskolen, om “En smuk og selvforsynende have”. Det blev et velbesøgt og meget givtigt arrangement. 

 

        

 

 

________________________________________________________________

 

 

Foredrag med klimapsykolog Solveig Roepstorff om klimaangst 23. februar. Et foredrag om hvorfor vi holder klimakrisen ud i strakt arm og den forbundethed, der venter, når vi begynder at handle. Et meget konstruktivt og optimistisk foredrag om emnet, som mange havde fundet vej til.