Inspirationstur 2018

faellesbedstelogo
Inspirationstur til folketræffet om ”Et bæredygtigt Danmark” i Vejle – fredag d. 11. maj.

Det Fælles Bedste samler foreløbig 70 danske grønne foreninger på landsplan. For tredje gang afholder Det Fælles Bedste folketræf om ”Et bæredygtigt Danmark” – denne gang i Vejle 10.-13. maj 2018 i Kristi himmelfartsferien.

Folketræffet er et mix af workshops, udstillinger og stande, boder, koncerter, foredrag og film, alsang, god mad og spændende events.

Grøn Omstilling – Agenda 21 & Klimarådet for Næstved Kommune – inviterer hermed dig med på inspirationstur til folketræffet fredag d. 11. maj.

Turen er for borgere i Næstved Kommune (minimumsalder 15 år). Vi kører kun med én bus, så der er begrænset antal pladser.

Grøn omstilling sørger for transporten, og når vi er fremme i Vejle er der ”fri leg” for alle.

Vi mødes kl. 7.20 på Rådmandshavens parkeringsplads i Næstved. Bussen afgår kl. 7.30 præcis og er fremme ca. 10.00. Vi kører hjem kl. 16.00 og forventer at være i Næstved ca. 18.30.

Du kan læse mere om folketræffet på ”Det fælles bedstes” hjemmeside: https://detfaellesbedste.dk/

Hvis du har spørgsmål om turen, kan du skrive til: hennyhansen@yahoo.com

Tilmelding: Tilmeld dig her
Pris: 100 kr. som du betaler ved tilmeldingen.