Tomgangskampagne

Vi lancerer meget snart en tomgangskampagne, som du kan læse om herunder. Du vil få mulighed for at få dette klistermærke, som du kan sætte i bagruden af din bil, så du kan være med til at opfordre medbilister til ikke at køre unødigt i tomgang:

Tomgangsstreamer

Hvorfor denne kampagne?

Penge op i røg, støj og CO2
I Næstved kommune sker det hver dag – masser af penge går op i røg, støj og CO2. Det skyldes de mange biler der holder stille, og alligevel brænder benzin og diesel af – altså kører i tomgang. Det er dyrt, er dårligt for motoren, det støjer og det forurener lokalt og globalt.  

En almindelig personbil bruger mellem en halv og en hel liter benzin i timen i tomgang – det er penge lige ud af udstødningsrøret. Ud i hovedet på andre og op i atmosfæren. En liter benzin bliver faktisk til 2,3 kg CO2, når den brændes af. Og det er helt unødvendigt.  

Men hvis det er så dumt, hvorfor gør vi det så? 

Vanens magt
De fleste af os holder såmænd nok i tomgang uden at tænke over det. Det gælder f.eks. når vi venter på nogen, når vi holder ind til siden for at tale i mobil, ved vinterstart og når vi holder for rødt. Måske er der lidt psykologi i det her. Når motoren kører, føler vi ligesom at det kører for os – at vi holder tempoet og pulsen oppe – parat til at gasse op. Men det er altså noget gas. Når de travle folk i postvæsnet kan slukke for motoren, når de skal aflevere en pakke, så kan vi andre også. Det er et spørgsmål om vane. 

Motor-myter
Mange har lært, at man ikke må køre på en kold motor, at det forurener mere når man starter op, og at der går mere benzin til. Det var måske rigtigt engang, men det passer ikke for moderne motorer, som har elektronisk tænding. Al tomgang over 10-20 sekunder forurener unødvendigt og er spild af penge. En motor er designet til at drive en bil fremad og er derfor ikke god til at køre i tomgang. Det er selvfølgelig rigtigt, at det at starte kræver energi fra batteriet og det slider på det, men prisen på det brændstof vi futter af, er mange gange højere end de ekstra batteriudgifter. 

Gode grunde
Nogle mennesker starter bilen op i god tid om vinteren, for at den kan være varm at komme ind i, eller for at hjælpe med at smelte is på ruderne. Imidlertid laver motoren ikke megen varme i tomgang, så det nytter ikke så meget. Det er først når motoren skal arbejde for føden, at det bliver til noget. Det er langt bedre med den motion man får ved at skrabe ruderne, og så at have elvarme i sæderne. Desuden kører en kold motor i tomgang med chokeren på, og det er faktisk lidt skadeligt for cylinderne, fordi den ekstra benzin opløser smøreolien. ”Selv om jeg måske godt kan forstå, hvorfor man gør det, vil jeg alligevel på det kraftigste fraråde tomgangskørsel” siger Jørgen Jørgensen, teknisk rådgiver fra FDM.  

Lavthængende frugter
Hvis tomgang var vores eneste klimabelastning – så var det ikke så galt. Men det er kun én af mange af de ting, vi foretager os, som belaster klimaet. For mange af dem kræver det en større indsats at begrænse CO2 udslippet, som f.eks. det at ændre på måden vi fremstiller varme og elektricitet. Men at slukke for motoren i tomgang er en af de lavthængende frugter, altså noget vi alle meget nemt kan gøre her og nu. Det er bare at huske at dreje nøglen. Med denne lille handling kan vi være med til at tage ansvaret for lidt af det store CO2 udslip, som truer med at ødelægge klimaet i hele verden. Og det samtidig med at vi sparer penge, sænker støjniveauet og gør luften renere i Næstved. Vores kommune har et slogan der hedder ”Mærk Næstved” – og det skulle jo gerne mærkes på den gode måde. 

Ikke kun biler – også tog, traktorer og lastbiler
Der er mange biler som går i tomgang over 1 minut, men biler har små motorer og bruger en halv til en hel liter brændstof på en times tomgang. De store motorer i dieseltog, lastbiler og traktorer bidrager også væsentligt til CO2 og partikelforureningen, selv om der er færre af dem. En traktor bruger således 2 – 4 liter diesel i timen i tomgang, og Landboforeningen Gefion vurderer, at traktorer generelt går i tomgang 25 – 40 % tiden. Her er også lavthængende frugter, som landmændene kan høste til gavn for dem selv økonomisk og for os alle miljømæssigt.  Ligeledes kører mange lastbiler i tomgang – ofte midt inde i byerne – mens chaufføren ordner sine gøremål. Alt sammen er formentlig bare tankeløshed og dårlig vane. Det er skidt for motoren, pengepungen og borgerne. Også dem med de store motorer skal lære at dreje nøglen i stedet for at ”tomgangsprutte”. 

Automatisk tomgangsstop 
Over 22 bilproducenter – fra Bentley og BMW til Honda og Mazda – fremstiller automatisk ”idle stop” eller ”start-stop”-systemer, dvs. automatisk ”tomgangsstop”-systemer, som slukker for motoren efter kort tids tomgang. Men med lidt øvelse kan ”tomgangsstop” sagtens blive automatisk for de fleste af os uden avanceret elektronik. Det er ikke så indviklet – gør det til en vane at dreje nøglen. Man kan måske hævde, at det kan forsinke trafikken, hvis man først skal dreje nøglen, når det skifter til grønt. Og det er muligvis rigtigt, men det gælder kun hvis man holder forrest og ikke er klar til at starte. Hvis man er nummer to i køen, har man rigelig med tid til at starte op mens bilen foran kommer i omdrejninger. Allerbedst er det naturligvis, hvis din (næste) bil har et ”start-stop” system. 

Lad os se at komme i gear
Vi foreslår følgende for at få bremset tomgangen i vores kommune. Hvis det skal blive til noget, skal såvel byrådet som borgerne spille sammen. Tomgang fører, om man så må sige, ingen steder hen. Derfor foreslår vi: 

  1. Byrådet skal beslutte at det tomgangsregulativ, som gælder for Banegårdspladsen, gælder for hele kommunen. Det lyder: ”Stk. 1. Motoren i holdende motorkøretøj må ikke være i gang længere end højst nødvendigt og højst 1 minut”. Dette gælder dog ikke ”så længe det motordrevne køretøj befinder sig i trafikkø”. Siden 1982 har det været muligt for kommuner at indføre et tomgangsregulativ. Der er mange lovlydige borgere i Næstved, så selv om politiet normalt ikke idømmer bøder for overtrædelse af tomgangsregulativet, vil det have en effekt. Det er vel også derfor, at skiltene er opsat på Banegårdspladsen. 
  1. Der opsættes to typer skilte på vigtige steder. Det ene gør opmærksom på, at alt over 10 sekunders tomgang er spild og forurening. Det andet oplyser om, at tomgang ud over 1 minut er ulovligt. Man har tomgang-forbudt skilte mange steder i verden. 
  1. En gang om året forklares tomgangsregulativet og det uhensigtsmæssige i at stå i tomgang på de blå sider. På kommunens hjemmeside findes en udmærket forklaring på, hvorfor tomgang er en dårlig ide, det er bare langt fra nok. 
  1. Ved de vigtigste stoplys opsættes et display, som viser hvor mange sekunder der er tilbage af det røde lys – så er der mulighed for at starte motoren op 5 sekunder før grønt lys. 
  1. Borgerne rekvirerer stop tomgang – mærkater fra Grøn Omstilling (Agenda 21 & Klimarådet) og sætter dem f.eks. bagest i deres bil. Skriv til formanden på langevraa@yahoo.com for at få mærkater[mærkater kan hentes på Næstved Bibliotek på Kvægtorvet]. 
  1. Institutioner som skoler, børnehaver osv. opfordrer folk, som f.eks. henter og bringer børn til at begrænse tomgangen til 10 sekunder. 

Lad os sammen gøre Næstved grønnere! 

Mvh. 

Grøn Omstilling  

Agenda 21 & Klimarådet i Næstved